Hannes Vilde Have

Min have på Omø
Haven er på ca. 1200 kvm, oprindeligt landbrugsjord, men tæt på uberørt natur i form af Omø sø og søengen. Da jeg købte huset i 2000, var der én stor græsplæne rundt om huset fra 1922, som ligger lige midt på grunden. Ud over et par gamle æbletræer, nogle grantræer og et hjortetaktræ, var der kun sporadisk beplantning. Der var altså masser af muligheder.

Jeg “arvede” en bunke stauder af en fraflyttende genbo, og jeg gik som det første i gang med at fjerne græs og anlægge et staudebed. 

I dag er haven indrettet med rum, man kan gå på opdagelse i. Det er ikke noget jeg har planlagt; det er bare efterhånden blevet sådan. 

Velkomsthaven
Langs Velkomsthaven (indkørslen) ind mod naboen er der et par gamle roser, og ind imellem disse er der både vilde blomster fra frø samlet i naturen og en del, som er kommet af sig selv, blandt andet knold-ranunkel og sæbeurt. I modsatte side et kvashegn og midt i dette et elmetræ, som insisterede på at være der. Det skød fra en gammel stub, og i dag er elmetræet det træ jeg er allermest glad for. Græsset i dette område bliver slået “selektivt”. Husets nordlige gavl er helt overgroet af vedbend. Her er der et liv uden lige, idet utallige fugle lever der hele året rundt. 

Græslandet 
Græslandet er min største legeplads, hvad vilde indslag angår. Oprindeligt bestod Græslandet af én stor græsplæne og et hjortetaktræ med lidt planter under. Det syntes jeg var lidt kedeligt, så for nogle år siden plantede jeg i plænen syv buksbom, som jeg en gang om året klipper i kugleform. 

Et ø-bed med et paradisæbletræ og storkenæb som bunddække kom til, og da hjortetaktræet i en efterårsstorm lagde sig ned, fik det lov til at blive liggende. Jeg plantede vildvin og klematis op ad de døde stammer, og det er efterhånden blevet et vildt ø-bed, som jeg aldrig gør noget ved. Skvalderkålen får lov til at blomstre side om side med klematis og selvsåede bregner. Da et rodskud fra hjortetaktræets stadig aktive rod insisterede på sig selv, fik det lov til at blive til et nyt træ.

Da jeg i 2019 besluttede at omdanne noget af plænen til blomstereng, blev de syv buksbomkugler en central del af “designet”. Med kuglerne i midten markerede jeg et organisk område, som jeg begyndte at bearbejde med henblik på at så liden skjaller*. I efteråret 2019 såede jeg liden skjaller i området, og i den følgende sommer slog jeg græsset udenom, så der blev forskel mellem slået og uslået. Det gav en efter min egen mening spændende kontrast: De stramt klippede buksbomkugler inde midt i det høje græs, brudt af liden skjaller og hvad der kom af sig selv. Det slåede område rundt om var med til at understrege, at det var med vilje. 

I efteråret 2020 besluttede jeg, at der skulle flere vilde blomster til. Jeg fandt et egnet sted og gravede græstørv op til endnu et ø-bed på ca. 2 kvm. Her plantede jeg blåhat og et par alm. knopurt.

Da jeg et andet sted i haven også gravede en del græstørv op, fik jeg ideen til at lave en lille insektvold. På et egnet sted i fuld sol blev græstørvene stablet, og ovenpå lagde jeg et lag grus og et par marksten. På volden plantede jeg vild merian, kællingetand, staudesalvie og dueskabiose – alle planter som sommerfugle og bier er glade for. 

I sommeren 2021 havde liden skjaller gjort sit arbejde. Det var tydeligt at græsset var betydeligt svækket, og jeg håber at resultatet med tiden bliver en naturlig blomstereng. For at hjælpe lidt til har jeg udplantet lidt dueskabiose, knopurt, hvid okseøje og blåhat i tæppet af liden skjaller. 

*) Liden skjaller er en vild, hjemmehørende plante, som har den egenskab at den snylter på græs. Sår man liden skjaller i græs, vil græsset blive svækket, så andre vilde arter får mulighed for at etablere sig.

Lille England
Fra Græslandet kommer vi ind i Lille England. Det er det tidligere rosen- og staudebed. I dag står her gamle roser side om side med vilde blomster og stauder, som er plantet, sået eller selvsået. Bagerst er der et urørt område i skygge, hvor vedbenden breder sig under syrenerne.

Her kan man sidde i skyggen og nyde et glas rosé på en varm sommerdag og nyde synet af smukke sommerfugle og blomster og høre biernes summen. 

Dæmonernes port
Går man under buen, kommer man til et meget vildt område. Bortset fra en slået sti og et par stikkelsbærbuske og et blommetræ får (næsten) alt her lov til at udfolde sig i sin egen ret. En stribe blomstereng var i 2021 domineret af dagpragtstjerner; året før var det hvid okseøje. I efteråret ’21 såede jeg liden skjaller i et lidt større område, så striben med blomstereng nu bliver bredere. For enden af området har jeg desuden opsat en ny ”port” som erstatning for en gammel bue, som var faldet sammen.

Langs hækken ud mod vejen og ind til naboen mod vest står der hassel, og i foråret tillige vild kørvel.

Dette rum munder ud i

Madhaven og det virkelig vilde
Madhaven er i sagens natur ikke spor vild. Men ved siden af, på de to sider er det virkelig vildt. Her har jeg først min “sommerfuglefabrik” bestående af et stort urørt område med brændenælder. Ved siden af står der et par gamle æbletræer som er helt overgroet af vedbend. Her holder fuglene fest, og i sensommeren myldrer her af liv, når vedbenden blomstrer, og bier og svirrefluer kan få sig et sent måltid. 

Brønshøjhaven
Bag indhegningen har jeg et absolut ikke-vildt haverum, Brønshøjhaven eller Hundens Have. Her bliver græsset slået og roserne holdt nogenlunde fri for uønsket vækst. Her skal vi kunne lege og opholde os uden at min hunds eventuelle efterladenskaber “overrasker” på grund af højt græs.